Flamenco-palos: hvad du skal lytte efter

Hvad en palo er

Palos, tidligere kaldet cantes, er flamencoens stilarter, klassificeret efter rytmisk mønster, toneart, akkordprogression, strofeform og geografisk oprindelse, skriver Wikipedia. Den tæller over 50 af dem. Nogle synges uden akkompagnement, andre med guitar; nogle danses, andre ikke. Traditionelt falder de i tre klasser: de mest alvorlige, cante jondo, lettere former kaldet cante chico og en mellemgruppe. En forestilling binder flere palos sammen, så en aften er en kort rundtur snarere end et enkelt værk.

Soleá

Soleá, eller soleares, er en af de mest grundlæggende palos, skriver Wikipedia, sandsynligvis opstået blandt Calé-romafamilier i Cádiz eller Sevilla. Den akkompagneres normalt af én guitar, og dens tekster er generelt alvorlige, i tråd med en højtidelig stemning. Den løber på en tolvslags cyklus. Wikipedia lister traditionelle regionale stilarter, herunder en fra Córdoba, Soleares de Onofre, tilskrevet en sanger ved navn Onofre. Hvis en optræden føles tung og langsomt ulmende, er det sandsynligvis en soleá.

Alegrías

Navnet betyder glæder, og paloen opstod i Cádiz. Den løber på en tolvslags cyklus og spilles normalt livligt, med de livligste tempi valgt til dans, skriver Wikipedia. Den hører til cante chico, den lettere gruppe. En traditionel dans i alegrías skal indeholde en salida (indgang), en paseo (rundgang), en silencio, en castellana, en zapateado og en bulerías, så læg mærke til det stille øjeblik midt i og udbruddet af fodarbejde før slutningen.

Bulerías

Bulerías er en hurtig tolvslags palo. Wikipedia sporer den til 1800-tallets Jerez og Calé-roma-samfundet, hvor den først tjente som en munter afsluttende sektion for soleares eller alegrías, og kalder den en af de mest populære og dramatiske former, en der ofte afslutter et flamencosammenkomst. Den giver mest plads til improvisation. Hvis stemningen løfter sig, klappen tager fart, og danserens fødder begynder at rasle, hører du sandsynligvis den. Den er ofte måden, en aften slutter på.

Seguiriyas og tangos

Seguiriyas hører til dybsangfamilien cante jondo. Wikipedia regner den blandt de vigtigste flamencostilarter, med tekster om tragiske emner som fængsel og sorg. Tangos er livligere. I flamenco er det en separat andalusisk form, og Wikipedia rapporterer, at Instituto Andaluz del Flamenco udelukker enhver direkte forbindelse til argentinsk tango. Begge navne dukker op på programmer; om nogen af dem optræder en given aften, er kunstnernes valg.

Compás, palmas og duende

Compás er den gentagne rytmiske ramme i et palo, og uden en guitar ved hånden kan den holdes af palmas, håndklap. Wikipedia siger, at den tolvslogne cyklus er den mest almindelige i flamenco, med accenter der falder forskelligt i hvert palo. Duende er sværere at fastslå; Wikipedia citerer Lorca, som mente, at der ikke findes noget kort og ingen øvelse til at finde den. Du behøver ikke at tælle slag for at nyde et show, men det hjælper at vide, at klappene bærer rytmen. Billetguiden dækker den praktiske side.

Læs næste: Flamencoshow i Córdoba: billetter